Bliv frivillig i OOC

OOC søger frivillig SoMe (sociale medier) praktikant!

Vil du i praktik i OOC? Vi søger en praktikant, som kan føre kampagner på sociale medier. For en lille forening er den rigtige form for SoMe-kommunikation helt afgørende for at få budskaberne ud. Der skal både investeres timer og planlægges en god strategi. 

Derfor søger vi dig, som har en relevant faglig baggrund, eller som allerede har erfaring med PR og SoMe-kampagner. Du vil få ansvar for en del af den digitale kommunikation både hos OOC og DFF. Du vil få behov for at tænke ud af boksen og for at udvikle nye strategier. Så hvis du gerne vil udfordres, hvis du interesserer dig for verden, og hvis du kunne tænke dig at være en del af det passionerede og stærke frivillig-team bag foreningerne – så tøv ikke med at tage kontakt og høre nærmere.

Formand for OOC, Søren Ventegodt: 20666766

Sekretær for OOC, Mathilde: 53631981

Hvem er vi?

OOC – Organisationen til Oplysning om Corona – har til formål at fremskaffe viden om Covid-19, og at oplyse befolkningen. DFF – Danmarks Frie Fjernsyn – er OOC’s megafon. Her laver vi vigtige udsendelser om videnskab, eksistens og politik, som skal sprede ringe i samfundet. Vi arrangerer desuden gentagne videnskabelige konferencer om Covid-19, og har altid brug for ildsjæle, der kan give en hånd i redaktionen.

Læs mere om os og vores arbejde på www .ooc. one og www.danmarksfriefjernsyn.dk