Forårsager COVID-19 virkelig en masse alvorlig sygdom???

Vi ved meget lidt om sygdommenes årsager, når vi ønsker en forklaring på biokemisk niveau. Man kan sige, at vi længe i lægevidenskaben har haft en missing link – en mangel på noget der kunne forklare sammenbruddet af biologisk orden inden i cellerne og mellem cellerne i vævet.


Nu har vi så fået COVOD-19 og hvor er det dejligt for alle, der ønsker en simpel forklaring på alt hvad der ikke kan forklares: Det skyldes COVID-19!


Alle læger, der som jeg længe har ment, at de fleste sygdomme har psykologiske og eksistentielle årsager, må bare smile af den naivitet, der ligger bag de mekanistisk tænkende kollegernes erklæring om at COVID-19 forårsager en lang liste af hidtil uforståede dårligdomme og sygdomme.


Beviset der fremlægges for, at det er COVID-19, der er årsagen er simpel: Patienterne har jo COVID-19, og så må alle de andre problemer de har jo også skyldes COVID-19. Men sådan kan man jo ikke argumentere. Det er ligesom at sige, at rødhåredes problemer med helbredet skyldes deres røde hår. Der er ikke logik. Det er bare fordomme.


Tænk venligst engang mere over det og svar mig så på dette spørgsmål: Hvordan skulle en uskyldig forkølelsesvirus som næsten alle har perfekt resistens for, forårsage alle disse sygdomme og problemer?


Tror man på en psykosomatisk sygdomsmodel er man også i vanskeligheder med at forklare sygdommenes årsager. Sammenhængen mellem krop og psyke er svær at forklare og umuligt at vise kemisk, da bevidstheden jo ikke er kemisk, men et sælsomt feltagtigt fænomen, der frem for alt er non-lokalt.


Men at vi har svært ved at forklare tingene må ikke få os til at falde for fristelsen til at købe simplistiske og uholdbare forklaringer. At bruge et forkølelsesvirus som universalforklaring på alle medicinens forklaringsproblemer er ganske uholdbart. Det må selv folk der ikke har studeret medicin kunne forstå.

Søren Ventegodt, formand for OOC – Organisationen til Oplysning om Corona (www dot ooc dot one)