En analyse af sygdomsårsager hos patienter med forkølelse (Corona virus COVID-19)

I gamle dage, da jeg studerede medicin var det interessant at lægge mærke til to forskellige holdninger til sygdommenes årsager. På universitetet hvor folk var kloge, sagde lærerne systematisk, at ”sygdommens årsager er ukendt” – og det gjaldt jo stort set alle sygdomme, som kræft, hjerte-karsygdomme, autoimmune sygdomme, koagulationssygdomme med blodpropper, svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser osv. Ude i klinikken sagde lægerne noget andet, de sagde altid ”det er en virus”. Det var for så vidt et morsomt svar, fordi der er hundrede forskellige virus som vi konstant bliver smittet med, og man kan jo ikke udelukke at netop det symptom, som patienten sad med skyldtes virus.


Dengang havde jeg en klog professor, som havde specialiseret sig i psykosocial medicin, professor Bengt Zachau-Christiansen, som senere blev min velgører fordi han lod mig arve sit store forskningsprojekt om livskvalitet. Et projekt jeg siden har været leder af i mange år, først på Forskningscenter for Livskvalitet på Rigshospitalet, og siden på det uafhængige Forskningscenter for Livskvalitet. Bengt forklarede også sygdommene, men han troede på psykosociale årsager. Han mente at når vi blev syge, var det oftest fordi vi syndede imod vores natur som mennesker. Dermed var han på linje med Hippokrates, der mente at de alvorlige sygdomme generelt har en psykosomatisk årsag.


Efter som den menneskelige psyke er svær at blive klog på og putte under mikroskop, har det ikke været enkelt for tilhængerne af den psykosomatiske forklaring at bevise at de har ret. Imidlertid har vi de seneste 30 år fået en meget god grund til at tro på den psykosomatiske model, nemlig den forskning der er lavet i den psykosomatiske medicin. Her har forskere som Dean Ornish vist at mange forskellige meget alvorlige sygdomme, som de fleste hjertekarsygdomme, prostatakræft osv. hurtigt og enkelt kan helbredes med psykosociale metoder. Derved har forskerne jo sandsynliggjort at det er psyken der er årsag til disse sygdomme, og altså ikke virus.


Morsomt nok er denne tro på de farlige virus blomstret op igen med Corona COVID-19. Og på en besynderlig måde. Først har vi WHO som påstår at Corona er farlig, hvad den ved gudsensgrød – efter alt hvad vi ved om forkølelse – ikke er! Denne opfattelse understøttes i disse da af en lang række eksperter, der optræder som Corona whistleblowers, se www.coronawhistleblowers.org). Men så har vi en hær af læger som følger WHO, ikke mindst fordi de mere eller mindre er tvunget til det af deres regering og cheferne i deres sundhedsvæsen. Disse læger tager nu udgangspunkt i den myten WHO har skabt om at Corona er farlig, og kigger efter forklaringen på at COVID-19 tager så mange liv! Det er jo barokt. Det er jo det mest absurde. Og når man forsøger at forklare det man tror på, selv om det er forkert, kommer man altid op med en masse gode forklaringer. Hvorfor er der spøgelser i mit hus? Jo, en ung pige blev holdt fanget i kælderen til hun døde. Naturligvis, siger vi til den psykisk syge, for hvis vi siger andet har vi mistet muligheden for at hjælpe.


Men med COVID-19 går det ikke at komme de COVID-19 troende i møde. Den WHO-skabte vildfarelse, som alle de WHO-tro læger i denne tid bekræfter, er stadig ikke rigtigt. Og det er stadig ikke videnskabeligt muligt at forbinde en ufarlig luftvejsvirus med alverdens skader i kroppen, som der er langt bedre og mere sandsynlige forklaringer på – nemlig alle den psykosomatiske teori, som har været agtet siden Hippokrates.


For dem som ikke kender til lægevidenskab kan det være at jeg skylder en mere grundig forklaring om problemerne med at gøre rede for mekanistiske sammenhænge på det kemiske og biologiske niveau. Men det må du nok vente med at læse om til OOCs bog om Corona udkommer – forhåbentligt om ikke så længe.


Venlig hilsen
Søren Ventegodt
Formand for OOC